Underretning efter Barnets Lov § 133 - for fagpersoner

Info

Underretningspligten i henhold til Barnets lov § 133 er en personlig pligt, der gælder for fagpersoner (sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, læger mv.). Underretningspligten gælder, når fagpersoner vurderer, at der er grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for støtte. Det samme gælder, hvis det antages, at et ufødt barn eller barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold.

Før du underretter
Inden du underretter om din bekymring til Familieafdelingen er det vigtigt, at du deler din bekymring med barnets forældre. Det kan også være en god ide at lade forældrene læse underretningen, inden den sendes. Familieafdelingen vil altid inddrage forældrene i bekymringen og tale om indholdet i underretningen. Familieafdelingen vil ligeledes inddrage de fagpersoner, som har sendt underretningen, i processen.

Har du mistanke om vold eller overgreb?
Hvis underretningen omhandler mistanke om digitale krænkelser, vold eller overgreb mod barnet, må du aldrig orientere forældrene om underretningen. Du skal i stedet med det samme kontakte Familieafdelingen, som efterfølgende vil vurdere, hvornår forældrene skal inddrages.

Hvad skal underretningen indeholde

• Beskriv objektivt barnets eller den unges situation

Skriv ikke din fortolkning af, hvordan tingene kan hænge sammen. Det er op til Familieafdelingen at undersøge sagens nærmere sammenhæng. Du skal heller ikke komme med forslag til, hvilke støtteindsatser kommunen skal sætte i værk – eksempelvis at barnet bør anbringes uden for hjemmet. Det er Familieafdelingens opgave at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt barnet/den unge har behov for støtte og i givet fald hvilken form for støtte.

• Vær præcis og konkret

For at give Familieafdelingen et godt grundlag for at vurdere situationen og dermed gøre det muligt at sikre barnet eller den unge den rigtige indsats hurtigst muligt, er det væsentligt, at underretningen indeholder så præcise oplysninger som muligt. Underbyg din beskrivelse med konkrete eksempler - gerne med dato, specifikke episoder eller den sammenhæng, som barnet er set i.

Der er ingen krav til længde eller ordvalg. Det vigtigste er, at du underretter så tidligt som muligt, og at Familieafdelingen får at vide, hvad du oplever som bekymrende, hvilken adfærd du ser, og hvornår der er sket en ændring.

Er du som fagperson i tvivl om, hvordan en bekymring kan beskrives, er det en god idé at sparre med dine kollegaer, nærmeste leder eller forebyggelseskonsulenten i børnehuset eller det tværprofessionelle team på skolen. Det kan også være relevant at inddrage andet personale, som kender barnet – det kan for eksempel være SFO/klubpersonale. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at personalet er bekendt med, at deres oplevelse af en bekymring for et barn fremgår af underretningen.

Når du har underrettet
Når du som fagperson har underrettet, skal du fortsætte med at tilbyde barnet/den unge en særlig indsats og hjælp.