Info

Sundhedsplejen i Odsherred Kommune tilbyder alle skolebørn følgende funktionsundersøgelser og sundhedssamtaler: Syns- og høreprøve, måling af højde og vægt, sundhedssamtaler på udvalgte klassetrin samt sundhedsprofiler.

Der er ingen kendt risiko for komplikationer ved ovennævnte funktionsundersøgelser. Sundhedsplejen iværksætter ingen behandling.

Sundhedsplejens generelle tilbud kan læses på Odsherred Kommunes hjemmeside/sundhedsplejen.

Sundhedsplejen i Odsherred kommune medvirker til uddannelse af sygeplejersker til specialuddannelsen til sundhedsplejerske og derfor kan funktionsundersøgelserne/samtalerne uddelegeres til en sundhedsplejerskestuderende.

Når dit barn indkaldes til sundhedsplejens generelle tilbud, vil du altid blive skriftligt informeret. På den måde har du mulighed for at kontakte sundhedsplejersken, hvis du har brug for at tale med hende inden, hun skal tale med dit barn ligesom du altid har mulighed for selv at deltage sammen med dit barn.

Du kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde dit samtykke.

Du kan se lovbestemmelserne om behandling og samtykke her: Link til Retsinformation

Venlig hilsen
Sundhedsplejen
Vesterlyngvej 8, 4500 Nykøbing Sj
59 66 64 40