Info

IGU-forløb skal i løbet af de to år forløbet varer, indeholde skoleundervisning svarende til 23 uger for IGU-forløb igangsat efter 01.05.21 og 20 uger for IGU-forløb igangsat før 01.05.21. Når du deltager i skoleundervisning, modtager du ikke løn. I denne periode har du i stedet mulighed for at få en uddannelsesgodtgørelse. Uddannelsesgodtgørelsen svarer til den sats, du ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og er således afhængig af din forsørgerstatus. Har du transportudgifter som led i skoleundervisningen, har du desuden mulighed for at få befordringsgodtgørelse. Befordringsgodtgørelsen ydes for de dage der foregår undervisning og beregnes på grundlag af den billigste rejsehjemmel minus egenbetaling.
Du skal indgive en ansøgning for hver måned, du har modtaget skoleundervisning. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.

Lovtekst

Du kan læse mere i Bekendtgørelse om integrationsuddannelse (nyt vindue)

Bilag

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for den undervisning du efter undervisningsplanen har gennemført eller skal gennemføre inden for den kalendermåned, ansøgningen omfatter. Dokumentation for undervisning kan bestå af en kopi af undervisningsplanen og/eller dokumentation fra uddannelsesstedet. Kommunen udbetaler godtgørelse for skoleundervisningstimer, der afholdes i den pågældende måned, efter ansøgningen er indgivet på baggrund af en tro- og loveerklæring.