Info

I kørselsordningen optages svært bevægelseshæmmede personer, blinde og stærkt svagsynede (synsstyrke 10 % eller mindre), som er fyldt 18 år, og har fast bopæl i en af de 10 fynske kommuner.

Det afgørende kriterium er, at ansøger pga. sit fysiske handicap ikke er i stand til at anvende den almindelige kollektive trafik (bus og telekørsel). Ligeledes skal ansøger benytte et ganghjælpemiddel, som skal være bevilget af kommunen eller ansøger skal være berettiget hertil grundet sin fysiske tilstand.

Udfylde på andres vegne
Du har som pårørende (eller anden stedfortræder) mulighed for at udfylde ansøgningen på vegne af ansøger. Du skal bruge eget NemID (eller Medarbejdersignatur), når du logger på og når du underskriver ansøgningen.

Bilag, der skal vedhæftes ansøgningen
Blinde og stærkt svagsynede skal ved ansøgning vedlægge dokumentation fra øjenlæge, læge eller CKV Synsrådgivningen Region Syddanmark.

Info om persondata

Når du anvender dette selvbetjeningsforløb, er du ansvarlig for de oplysninger, der indtastes og sendes til Assens Kommune. Du vil kun blive bedt om at indtaste nødvendige oplysninger. For at lette udfyldelsen af forløbet vil der automatisk blive indhentet relevante oplysninger om dig og/eller din virksomhed fra centrale registre, hvor det er muligt.
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi behandler dine persondata, kan du læse mere på www.assens.dk/dinedata (nyt vindue).